




Faneleg i skoven
ons. 08. jul.
|Havreballe Skov Bålhytte
Find dit indre legebarn frem og hjælp med at sørge for at fanen kommer hjem til det rette hold!


Tid & sted
08. jul. 2026, 16.30
Havreballe Skov Bålhytte, Aarhus C, 8000 Aarhus, Denmark
Om turen
Kom med og leg "Capture the flag"/"Faneleg" sammen med os!
Vi mødes ved Havreballe Skov Bålhytte og deler os i 2 hold.
Må det bedste hold vinde! Kom frisk og med dit bedste game face.
Hvornår: d. 8/7 kl. 16.30-18.30
Hvor: Bålhytten ved Havreballe Skov
Pris: 35 kr.
Påklædning: Tøj, du kan bevæge dig i.
Værter: Ann-Kirstine og Katharina
Deltagelse er på eget ansvar.
Foto: Malthe Lau Klarskov Jensen
__________________________________________________________________________
Spil-regler:
Området er delt ind i to, så hvert hold har sin banehalvdel. På hver del er der et fængsel, samt en fane. Før spilstart får hvert hold lov til at gemme fanen på sin banehalvdel.
NB: Fanen skal gemmes et tilgængeligt sted, som er synligt på min. 10 meters afstand.
Mål: Det gælder om at finde modstanderholdets fane, og bringe den hjem på sin egen banehalvdel. Når man bevæger sig ind på modstanderens territorium, for at finde fanen, er man udsat! Hvis en modstander fanger én på udebane, bliver man fulgt til deres fængsel. For at blive befriet, skal en medspiller risikere livet og løbe over til modstanderens fængsel. Her griber man en medspillers hånd og løber mod sikkerhed på egen bane. Når man løber to sammen hånd i hånd, kan man ikke fanges.
Hvis man har været god og fundet modstanderens fane gælder det om hurtigst muligt at bringe den hjem på egen banehalvdel. Dette er dog en udsat færd. Bliver man fanget med fanen i hånden, skal man straks slippe den. Fangeren skal med det samme følge sin fange til fængslet. Fanens videre skæbne afhænger så af, hvem der kommer først hen og samler den op: 1) En medspiller som kan bringe fanen resten af vejen hjem og sikre sejren. 2) En modstander som samler fanen op og bringer den retur til samme gemmested, hvorefter spillet fortsætter.
Watch and learn: https://www.youtube.com/watch?v=Ll0lAy9YX8g
Billetter
Faneleg i skoven
35,00 kr.
Moms included
Total
0,00 kr.