




Hyggelig Sheltertur med Frie Tøjler
tors. 26. dec.
|Aktivitetscenteret Peter Sabroes Minde
Tag med på hyggelig sheltertur hvor vi alle skaber indholdet


Tid & sted
26. dec. 2024, 15.00 – 27. dec. 2024, 10.00
Aktivitetscenteret Peter Sabroes Minde, Ørneredevej 23, 8270 Højbjerg, Denmark
Om turen
Kom med på sheltertur med os og få et afbræk fra juleræset og julefrokosterne. På denne tur vil vi gerne lægge op til uforpligtende rammer, hvor i som deltagere er med til at skabe indholdet sammen med os. Nøgleordene er hygge, afslapning og fællesskab. Vi sørger for det mest basale som brænde til bålet og aftensmad til alle. Derudover er der frie tøjler og vi vil gerne opfordre alle til at tage noget med, man synes kunne være hyggeligt at dele med de andre på turen. Bring din yndlingssnack, et kortspil, sanghæfte, lejrbålsguitar eller måske kender du en vildt sjov selskabsleg du brænder for at dele med andre? Vi mødes sidst på eftermiddagen ved shelterpladsen, og efter en god stund omkring lejrbålet, hvor tiden flyver, kan man vælge om man har lyst til at overnatte i shelteret eller bare tage hjem. Vi glæder os til at hygge med jer!
Tid: Fra 26/12 2024 kl. 15 til 27/12 kl. 10.00
Sted: Ørneredevej 23, 8270 Højbjerg (Aktivitetscenteret Peter Sabroes Minde)
Pris: 50 kr
Medbring: Tøj efter vejret, krus og spisegrej, sovegrej til overnatning, heriblandt din bedste sovepose, delesnacks og drinks, gak og løjer og evt. morgenmad til dagen efter.
Max antal deltagere: 8
Værter: Maja og Mads
Deltagelse er på eget ansvar.