fre. 04. maj | Fløjstrup Skov, Aarhus, Danmark

Natur Retur Højskole

Man kan ikke længere tilmelde sig
Natur Retur Højskole

Tid & sted

04. maj 2018 16.00 – 06. maj 2018 15.00
Fløjstrup Skov, Aarhus, Danmark

Om turen

Vil du være en del af Natur Retur Højskole?

I de sidste 2 år, har vi i Natur Retur arbejdet med at nyfortolke naturformidlingen i Aarhus. Det arbejde kulminerer nu i projektet Natur Retur Højskole, hvor vi vil undersøge hvad der sker, når man placerer 40 naturglade bymennesker i en skov syd for Aarhus, og udsætter dem for fællesskab, natur, fordybelse og begejstring. Håbet er, at vi med Natur Retur Højskole kan være med til at danne grobund for dannelsen af flere fællesskaber med natur som omdrejningspunkt og i det hele taget kan bidrage til, at naturen bliver en større del af vores alles hverdag.

Det sker

Som altid med Natur Retur er der masser af natur og fællesskab i vente. Vi skal morgenbade til solopgangen, lære om sankning, fugle og træer og vandre gennem den mørke skov med lanterner. Vi skal synge og spise sammen ved langborde fyldt med lys. Vi skal have masser af bål og sove i telte. Vi skal holde en workshop, hvor vi snakker om naturen. Vi skal hjælpe hinanden med at danne rammerne for en fantastisk højskole weekend.

Se program og workshopoversigt her.

Det praktiske

Natur Retur højskole finder sted den 4.-6. maj i en hemmelig del af skovene syd for Aarhus. Programmet løber fra kl. 16.00 fredag til kl. 15.00 søndag. Det koster 350 kr. at være med, inklusiv mad og forplejning, og alle penge går direkte til højskoleprojektet. Der er plads til 40 deltagere, og vi kører efter først til mølle princippet.

Sådan tilmelder du dig

Du bliver en del af Natur Retur højskole gennem 2 steps.

1) Tilmeld dig her på siden med dine informationer (følg linket herunder)

2) Overfør 350 kr. til os via MobilePay på 51891589 (Nikolaj Voldum Ahlburg)

Har du nogen spørgsmål, så skriv til os på naturretur@gmail.com.

Natur Retur Højskole er støttet af Smag på Aarhus