




Rengøring & Ramsløg i Risskov
søn. 19. apr.
|P-pladsen v Sjette Frederiks Kro
Kom med til affaldsindsamling i Risskov og lær at sanke skovens lækre ramsløg, når vi sammen holder Aarhus ren.


Tid & sted
19. apr. 2026, 10.00 – 13.30
P-pladsen v Sjette Frederiks Kro, Salonvejen 1, 8240 Risskov, Denmark
Om turen
I uge 16 går hele Danmark sammen om at rydde op i naturen når den årlige landsdækkende affaldsindsamling løber af staben. I den anledning vil vi gerne invitere til hyggelig forårsrengøring i Risskov.
Vi mødes klokken 10 ved P-pladsen ved Sjette Frederiks Kro og deler os ind i mindre grupper, der går på jagt efter affald i skoven.
Når vi alligevel er ude og rode i blade og buske, sætter vi afslutningsvis fokus på en af sæsonens delikatesser i skovbunden - de lækre ramsløg. Du vil blive guidet i at genkende og anvende ramsløgene, inden vi sammen sanker de lækre blade. Undervejs vil der være mulighed for at nyde smagsprøver på både ramsløgssalt og ramsløgskapers, mens vi fortæller om de mange anvendelsesmuligheder, som "nordens hvidløg" har.
Medbring: Havehandsker, frokost-madpakke og et indkøbsnet til ramsløg.
Vi sørger for affaldssække og bortskaffelse af det indsamlede affald.
Deltagelse er gratis - men du bedes tilmelde dig herunder, så vi har en ide om, hvor mange, der dukker op.
Læs mere om Danmarks Naturfredningsforenings årlige affaldsindsamling på affaldsindsamlingen.dk
Foto: Line Beck
Deltagelse er på eget ansvar
Billetter
Adgang for alle
0,00 kr.
Total
0,00 kr.