GRØNT FÆLLESSKAB NU

 

INSPIRATIONSDAG FOR GYMNASIEELEVER

• 5. OKTOBER  2019 •

GRØN

HANDLING 

Vi befinder os i en krisetid. Overalt i medierne kan man læse om klimakrisen, der truer med havstigninger, tørke, temperaturstigninger og ekstreme vejrforhold, biodiversitetskrisen, hvor arter nu uddør med 10-100 gange den hastighed man tidligere har observeret, og miljøkrisen, der med plastik og giftstoffer truer livet i verdenshavene, bierne og vores rene drikkevand.

 

Langt de fleste kan nok blive enige om at vi alle bør gøre noget, men det kan godt være svært at komme i gang. Dels fordi man som enkeltperson kan føle sig meget alene med sine bekymringer og lille i den store globale sammenhæng, men også fordi det kan være svært at finde ud af hvor man skal starte.

 

Derfor er Natur Retur og Friluftsrådets Grøn Flag-program gået sammen om at arrangere en inspirations- og fællesskabsdag for gymnasieelever interesserede i grønne forandringer.

EN DAG FOR JER
  • der søger et grønt fællesskab

  • der går med grønne tanker

  • der har mod på og lyst til at handle og blive en del af løsningen

  • som måske allerede sidder med i et af de allerede etablerede miljøråd

DET SKER
  • mød miljørådselever og andre ligesindede gymnasieelever

  • få inspiration og ideer til det grønne arbejde på dit gymnasium

  • kom på tur i Aarhus’ skønne natur

  • lær mere om biodiversitet og natur

  • saml blåmuslinger i waders og lav mad af dem på stranden

PRAKTISK
  • Arrangementet finder sted den 5. oktober fra 9.30-16. Mødested og program TBA, men bliver i Aarhus C.

  • Alle gymnasieelever er velkomne, uanset om gymnasiet er med i Grønt Flag-programmet eller ej. Dog betaler medlemsskoler kun halv pris for arrangementet.

  • Prisen for arrangementet er 300 kr. pr. elev (150 kr. for medlemmer af Grønt Flag-programmet). Pengene betales af gymnasiet og ikke dig som elev.

  • Du skal medbringe: En notesbog, en kuglepen, en cykel, en vandflaske, varmt tøj efter vejret og evt. badetøj.

© 2019 Natur Retur

Kontakt

naturretur@gmail.com

51891589 / 28257279

følg os her
  • Grey Facebook Icon
  • Grey Instagram Icon
0