ramsløg
smagen af forår
I det tidlige forår, nogle gange allerede så tidligt som februar, kan man imellem brune blade og visne grene se små lysegrønne blade titte frem. Det er én af forårets tidligste bebudere: ramsløget.
Ramsløget er ekstremt godt tilpasset til livet i de aarhusianske bøgeskove, hvor lysmængden hen over størstedelen af vækstsæsonen er begrænset af bøgetræernes tætte bladdække. Tilpasningen består lige netop i evnen til at spire tidligt, hvilket muliggøres af den næring som oplagres i plantens løg henover over vinteren, klar til brug i det tidlige forår.
urten
Ramsløg hører til løgfamilien, og er således karakteriseret ved en skarp løgduft og det at danne løg. Planten har karakteristiske lancetformede blade med en tydelig stilk, der i starten er omfattet af en hvid gennemsigtig hinde. I maj-juni danner ramsløg sine 6-tallige hvide blomster på enden af en lang blomsterstilk. Hen på sommeren når frugterne er modne, tilter blomsterstilken til siden, og sår på den måde alle plantens frø umiddelbart ved siden af. På den måde danner ramsløg meget tætte bestande, der nogle steder fuldstændig kan udkonkurrere andre planter i skovbunden.
forveksling
Ramsløg kan på vegetativ form forveksles med liljekonval, der indeholder forskellige hjertegifte og høst-tidsløs, der indeholder cellegiften colchicin. Det er heldigvis let at kende forskel, hvis man ved, hvad man skal kigge efter. Ramsløg kan kendes på den karakteristiske løgduft, at den danner løg, at dens blade har tydelige stilke og på dens 6-tallige hvide blomster, der sidder i skærme.
sådan kan du bruge ramsløg
